Printed from www.primodanmark.dk
Unikt klimaværktøj på vej til kommunerne
Printervenlig udgave

Ny klimaberegner giver kommunerne mulighed for at regne på miljøøkonomien på forskellige sektorområder. Den avancerede miljølommeregner vil give kommunalpolitikerne bedre mulighed for en mere målrettet indsats på klimaområdet.

I de senere år er der nærmest gået mode i at udvikle klimaberegnere. Alligevel er endnu en af slagsen undervejs, og den vil blive lanceret ved årsskiftet. Den nye CO2-beregner adskiller sig fra alle tidligere ved at være mere detaljeret og lettere at bruge. Udviklerne selv kalder den banebrydende såvel nationalt som internationalt.

– Vi taler virkelig om toppen af CO2-beregnere. Mens mange af de tidlige klimaberegnere generaliserer og typisk kun beskæftiger sig med ét område, for eksempel industri eller privatbilisttrafik, er den nye klimaberegner et komplet redskab – en avanceret miljølommeregner, som favner alle de dominerende discipliner inden for CO2-beregning. Den er et produkt af alle de betydende beregninger, siger en af hovedkræfterne bag det nye produkt, projektleder Kasper Saunders Bang fra konsulentvirksomheden COWI. Det er KL og Klima- og Energiministeriet, der har bestilt den nye CO2-beregner, som efter nytår bliver stillet gratis til rådighed for kommunerne. Men hjernerne bag den er
Danmarks Miljøundersøgelser og COWI.

Giver overblik
Med CO2-beregneren kan kommunerne få overblik over CO2-udledningen fra områder som for eksempel den kommunale drift, transport, landbrugets drivhusgasser, virksomheders energiforbrug, borgernes brug af energi, vandforsyning, affald og trafik.

– Beregneren indeholder et elektronisk virkemiddelkatalog, hvor kommunerne kan gå ind og regne på effekten af forskellige klimatilpasningsinitiativer, for eksempel hvordan en kommunes udslip af drivhusgasser påvirkes, hvis man flytter borgerne fra biler til kollektiv trafik, fortæller Kasper Saunders Bang. Formanden for KL’s teknik- og miljøudvalg, Jens Stenbæk (V), har store forventninger til den nye klimaberegner.

– Hidtil har det været svært at skabe en fornøden politisk fokus på klimainitiativer, fordi udgangspunktet har været for diffust. Det her redskab har vi manglet, og det vil kunne understøtte, at der bliver sat fokus på det politiske arbejde i hver enkelt kommune omkring det at tage et klimaansvar, siger Jens Stenbæk.

Bygninger store CO2-syndere
Et af de områder, hvor kommunerne ifølge formanden kan få stor gavn af beregneren, er på den kommunale bygningsmasse.

– Der er uden tvivl et stort potentiale for CO2-reduktion i vores bygningsmasse, der er den helt store CO2-synder sammen med trafikområdet. Det vil sandsynligvis betyde en genopfriskning og revitalisering af hele varmeplanlægningen ude i kommunerne. Vi vil se på, hvordan vi optimerer varmeplanlægningen og energiforbruget i bygninger. På trafikområdet vil det sandsynligvis skubbe til, at vi bliver lidt mere konkrete omkring mobilitetsplanlægningen. Hvordan kan KL sikre, at kommunerne virkelig bruger klimaberegneren, så den ikke bliver lagt ned i skrivebordsskuffen og glemt?

– Vi har ikke redskaber til at tvinge kommunerne til at bruge den, men min oplevelse er, at det heller ikke bliver nødvendigt. Der har været en enorm efterspørgsel efter at få lov til at komme i gang med at bruge den – endnu inden den er færdig. Der har også været rigtigt mange tilmeldinger til de kurser, der har været udbudt som introduktion til klimaberegneren – ja faktisk har de været overbookede. Så jeg tror ikke, at det bliver nødvendigt at lave salgskampagne for den. Den er en sællert i sig selv, siger Jens Stenbæk.

Kommuner med til at udvikle
Otte kommuner har deltaget i den praktiske udvikling af klimaberegneren. Det drejer sig om Thisted, Randers, København, Brøndby, Frederikshavn, Sønderborg, Albertslund og Århus Kommuner.

– Kommunerne har medvirket til at kvalitetssikre produktet, så vi er sikre på, at modellen holder i den praktiske virkelighed. For eksempel er det nok så vigtigt, hvis der eksempelvis skal indtastes fjernvarmedata, at disse
data er tilgængelige eller kan fremskaffes. På samme måde har det været vigtigt at have små som store kommuner med i følgegruppen.

Københavns Kommune er med sin størrelse på mange måder en atypisk kommune, og det samme gør sig gældende her. Men det er lykkedes at skabe en model, der både kan bruges af små og store kommuner. Den kan bruges uanset, om man sidder i København eller Kolding, siger Kasper Saunders Bang. Han ser store muligheder i den nye beregner.

– Det kan blive et værktøj til at lave gennemtænkte kommunale klimastrategier med. For eksempel vil det kunne belyse, hvor det vil batte mest at gøre en indsats i en kommune. Politikerne vil få mulighed for at se, om det er kommunen eller kommunens borgere som privatpersoner, der er de største miljøsyndere på et område. Dermed får de mulighed for at finde ud af, hvilke håndtag de skal forsøge at skrue på – om kommunens adfærd skal ændres, eller borgerne holdningspåvirkes.

Det har taget lidt over et halvt år at udvikle den nye klimaberegner, som til stadighed vil blive forbedret og opdateret. I første omgang er det kun kommunerne, der kan bruge det, men på længere sigt vil landets borgere muligvis få mulighed for at hente oplysninger om, hvad de selv kan gøre for at reducere udledningen af CO2.

– Vi har oplevet en voldsom interesse for beregneren. Og den vil da kunne bruges rigtigt mange steder. En industrivirksomhed vil således umiddelbart kunne benytte de beregninger, der ligger. Undervejs i udviklingsprocessen
af beregneren er der kommet mange spændende idéer på bordet om, hvordan den kan videreudvikles, ligesom vi har oplevet stor europæisk interesse for den. I første omgang har det dog drejet sig om at holde fokus 100 procent rettet mod at få lavet en model, som kommunerne kan gøre brug af, slutter Kasper Saunders Bang.

Kilde: Danske Kommuner