Printed from www.primodanmark.dk
Tryghedsrapporten 2004
Printervenlig udgave
Hvor (u)trygge er danskerne egentlig? Og hvad er det, der kan gøre os trygge? Trygfonden og Mandag Morgen står bag en rapport om danskernes tryghed og utryghed (DK, 2004)

Uddrag:

Hvor de moderne, menneskeskabte risici fra atomkraft til atomkrig spillede en kolossal rolle for store befolkningsgrupper i 70’erne og 80’erne, har danskerne anno 2004 fundet sig til rette i ”risikosamfundet”. Dagens danskere er grundlæggende trygge, og de efterlyser mere sund sans og mindre kunstigt drama i mediernes og politikernes omgang med risici.

Rapporten gør op med en række indgroede myter og fordomme om den danske befolkning. Vi er meget langt fra at være den nation af ængstelige velfærdsnarkomaner, der egentlig føler sig mest trygge i fortidens landsbysamfund, som vi ofte portrætteres som. Det store flertal af danskerne forbinder noget positivt med ord som forandring og fornyelse. F.eks. finder tre ud af fire, at vi er for dårlige til at forny os i Danmark. Skal man vælge, er det vigtigere, at vi fornyer os, end at vi holder fast på traditionelle, danske værdier, siger et stort flertal.

Læs rapporten