Printed from www.primodanmark.dk
Tænk sundhed ind i miljøet
Printervenlig udgave

Sundhedsstyrelsen har udsendt en publikation med forslag til prioriteringsværktøj og inspiration til den forbyggende indsats i kommunerne.

Publikationen giver et overblik over, hvordan kommunerne kan tænke sundhed ind i miljøindsatsen. Kommunerne har fået nye opgaver på både miljø og sundhedsområdet i forbindelse med kommunalreformen. I en række tilfælde hænger de to områder sammen og kommunerne kan opnå en forbedret indsats ved at tænke sundhed ind i miljøet.

Publikationen har fokus på nogle af de miljøområder, der kan påvirkes og styres af kommunerne. Der er udvalgt en række konkrete miljøfaktorer, hvor kommunerne kan opnå positive helbredseffekter blandt borgerne, ved at fokusere på de specifikke områder. Sammen med den øgede miljøbevidsthed, som bliver mere og mere udbredt, er det tillige vigtigt at tænke klima og CO2 bidrag ind i det lokale prioriteringsarbejde. Publikationen indeholder en række faktaark om disse områder, og beskriver bl.a. baggrund, betydning for miljøet, helbredsmæssige effekter, lovgivning og det kommunale handlerum.

Faktaarkene spænder bredt – fra brændeovne til oversvømmelser og trafikulykker. Det betyder også, at konsekvenserne for sundheden og miljøet spænder fra mindre indsatser med en hurtig effekt til vedvarende indsatser, der skal virke over mange år. Hvert faktaark er tænkt som en hurtig oversigt over den vigtigste viden på området, og hvert ark indeholder links og henvisninger til yderligere materiale.

For at understøtte en prioritering mellem specifikke områder indeholder publikationen også en model til at vurdere de udvalgte indsatsområder op mod hinanden. Ikke alle kommuner påvirkes i samme grad af fx røg fra brændeovne, oversvømmelser eller trafikulykker. Samtidigt varierer bl.a. viden om de skadelige virkninger og muligheden for at påvirke dem fra faktor til faktor. Med prioriteringsmodellen får kommunen en hurtig oversigt over, hvordan de enkelte faktorer vurderes på en række centrale parametre, der kan understøtte en prioritering.

Publikationen indeholder ligeledes en screening af miljømæssige risikofaktorer, baseret på en opgørelse af umiddelbart tilgængelige undersøgelsesresultater primært fra WHO samt danske og svenske folkesundheds- og miljørapporter og websites. Det generelle indtryk er, at der er en alvorlig mangel på sundheds-økonomiske studier for alle typer af miljømæssige risikofaktorer og interventioner.

Læs mere
her