Printed from www.primodanmark.dk
Selskabsdannelse - hvor ligger kommunernes risiko?
Printervenlig udgave

De fleste læsere af ”Danske Kommuner” ved sikkert, at der i foråret 2007 blev indgået et politisk forlig om vandsektoren, der indebærer, at de kommunale vand- og spildevandsforsyninger skal selskabsgøres. Lovforslag foreligger i udkast, men er endnu ikke fremsat i Folketinget. Fristen for selskabsdannelserne er den 01.01.2010.

Af chefrevisor Ulrik Klausen, BDO Kommunernes revision

1. Processen tager væsentligt længere tid, end det umiddelbart forventes
For snart et år siden blev hele processen forsinket og udsat med 1 år. Desværre fik dette mange kommuner til at sætte forberedelserne til de kommende selskabsdannelser i bero indtil videre, hvor ”indtil videre” betyder: Indtil loven er vedtaget. Med alt hvad selskabsdannelser indebærer af politiske beslutninger og administrative opgaver er den tid, som hele processen tager, ofte hen imod et år. Vores bekymring er, at mange af de kommuner, der endnu ikke er kommet rigtigt i gang med selskabsdannelserne, risikerer at komme i alvorlig tidnød.

2. Kom godt fra start – husk økonomifunktionen!
Ofte starter processen i det politiske udvalg og den forvaltning, som forsyningsområderne hører under. Først langt inde i forløbet involveres økonomiudvalget, og først da inviteres økonomiafdelingen med til møder i styregruppen. Herved risikerer kommunen, at dens interesser i nogen grad nedtones til fordel for de kommende selskabers interesser. Meget naturligt vil medarbejdere, der kan se, at deres fremtid ligger i selskaberne, begynde at tænke og arbejde til fordel for deres fremtidige arbejdsplads. Det er der for så vidt ikke noget ondt i, men det gør det væsentligt, at økonomiafdelingen involveres så tidligt som muligt i processen.

BDO Kommunernes Revision har flere steder bistået kommuner ved at gå ind i styregrupper for at bakke op om varetagelsen af kommunens overordnede interesser i tilfælde, hvor forsyningsområdet selv har startet processen op og allerede fået valgt et revisionsfirma som rådgiver.

3. Beholde eller sælge selskaberne?
Valget af konkret selskabsstruktur afhænger naturligvis af, hvad kommunen vil med de nye selskaber. Nogle kommuner stiler mod at sælge selskaberne, andre igen stiler mod et kommende samarbejde med en eller måske flere andre kommuner, og endelig er der kommuner, som forventer at beholde selskaberne, men uden at have forventning om samarbejde med andre. Denne overordnede politiske holdning bør klarlægges meget tidligt i processen

4. Minimum, medium eller maksimum?
Hvilken selskabsstruktur passer bedst ud fra de politiske forventninger til selskabernes fremtid?

Hvis det ligger helt klart, at kommunen ikke vil sælge og ikke forventer mulighed for samarbejder med andre kommuner, vil vi anbefale minimumsmodellen, hvor kommunen nøjes med at stifte ét selskab for både vand og spildevand. Det er et krav, at der opretholdes regnskabsmæssig adskillelse mellem de to forsyningsområder.

Har en kommune planer om på sigt at fusionere med andre kommuner, men også om at beholde ejendomsretten til forsyningsaktiverne, er det en god ide at etablere et rent driftsselskab, hvor alle medarbejdere ansættes, og som servicerer alle selskaber i koncernen. En fordel ved et sådant driftsselskab er, at det gerne må optjene overskud, og at det – naturligvis inden for kommunalfuldmagtens rammer – gerne må arbejde med andre opgaver som fx varmeforsyning, vand og spildevand.

Mange kommuner vælger i forbindelsen med selskabsdannelserne i vandsektoren også at selskabsgøre affaldsområdet og varmeforsyningen. Og en god tommelfingerregel er, at hvis kommunen etablerer mere end ét selskab, så bør der også etableres et moderselskab (holdingselskab), således at selskaberne under ét bliver sambeskattede.

5. Værdiansættelse af anlægsaktiver
Anlægsaktiverne skal overføres til handelsværdi. Opgørelsen af handelsværdier bygger på virksomhedens fremtidige indtjening og dens mulighed for at bære afskrivninger på de overtagne aktiver og give en fornuftig forrentning af den indskudte kapital.

Virksomheden må ikke give underskud, og der er en nær sammenhæng mellem handelsværdien, de fastsatte takster og omkostningerne i det enkelte forsyningsområde. Taksterne skal være høje nok til at kunne dække de nye afskrivninger og til en fornuftig forrentning af den indskudte kapital.
Kan taksterne ikke dække afskrivninger mv., må de forhøjes, eller også må afskrivningerne gøres mindre, og det kan kun ske ved at nedjustere værdien af anlægsaktiverne.

Forude truer endvidere et prisloft, som nok i sig selv kunne fremkalde ønsker om højere takster. Alt andet lige bør en kommune tilstræbe som minimum at sælge sine anlægsaktiver til den bogførte værdi.

6. Grundarealer tilhørende kommunen
Et særligt fokusområde er jordlodder, fx til brug for pumpestationer og lign., som kommunen i tidernes morgen har stillet til rådighed for forsyningsvirksomheden. Dels kan det være usikkert, om disse jordlodder overhovedet er optaget i anlægskartoteket, idet de ikke nødvendigvis er selvstændigt udmatrikulerede. Dels kan det være usikkert, om det er kommunen eller forsyningsvirksomheden, der har købt og betalt for en konkret jordlod.
Det bør undersøges, om der er styr på de jordarealer, som anvendes af de enkelte forsyningsvirksomheder. Det bør undersøges, hvem der retteligt er ejer af arealerne. Kan det sandsynliggøres, at det er kommunen, der har købt og betalt for arealerne, så kan arealerne værdiansættes til markedsprisen og overdrages til forsyningen mod betaling via mellemregningen med kommunen.
Alternativt kan kommunen overveje at leje arealerne ud til forsyningsselskabet til markedspris.

7. Valg af revisor og bankforbindelser i de nye selskaber
Det er generelt en god ide, at det er kommunens revisor, der vælges. I private koncerner tilstræbes samme revisor i moderselskaber og datterselskaber, og i de kommunale selskabsdannelser er kommunen at sammenligne med moderselskabet. Hertil kommer, at de nye selskaber fortsat skal overholde en række kommunale spilleregler (kommunalfuldmagt mv.), så længe de ejes af kommunen. Derfor er det vigtigt, at revisor kender disse regler og kan medvirke til at sikre politikerne mod ubehagelige sager i pressen mv. som følge af fx utilsigtede brud på sådanne spilleregler.

Selskaberne bør også overveje at have samme bankforbindelser som kommunen og indgå i en fællesaftale, således at forrentning af selskabernes og kommunens likviditet opnås på de bedst mulige betingelser.

Kilde: Danske Kommuner