Printed from www.primodanmark.dk
Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning
Printervenlig udgave

Klimaet vil med stor sandsynlighed ændre sig i fremtiden, men størrelsen af klimaændringerne er usikre. Ændringerne forventes at medføre både omkostninger og gevinster for det danske samfund. De samlede konsekvenser afhænger imidlertid af, hvordan vi tilpasser os ændringerne.

Denne samfundsøkonomiske screening tager udgangspunkt i de 14 sektorer1, der er beskrevet i Regeringens Klimatilpasningsstrategi (Regeringen, 2008).

Screeningen peger på, at kystbeskyttelse, byggeri, veje/baner og kloakering er særligt relevante at se nærmere på. I disse sektorer er de potentielle skades-omkostninger store, samtidig med at eksempelberegningerne indikerer, at der her er størst mulighed for at begrænse skadesomkostningerne omkostningseffektivt ved tilpasning. De nævnte sektorer er kendetegnet ved investeringer med lang levetid, hvilket taler for, at klimatilpasning skal indtænkes tidligt. Inden for kystbeskyttelse er det dog muligt at tilpasse sig med kortere varsel, ligesom de væsentligste konsekvenser i den sektor først vurderes at indtræffe efter 2050.

Når klimatilpasningen skal iværksættes er det vigtigt, at der tages højde for de sammenhænge, der er mellem sektorerne, så synergier mellem klimatilpasnings-tiltag kan udnyttes. Den fysiske planlægning er meget vigtig for at sikre denne
sammenhæng, og derfor skal denne sektor også fremhæves som central.

Det er en væsentlig konklusion i screeningen, at klimatilpasning i stort set alle sektorer vurderes at kunne håndteres indenfor rammerne af den nuværende regulering.

Det gælder generelt, at der er behov for yderligere analyser for at kunne afdække de konkrete behov for klimatilpasning. Vidensbehovet vurderes at være særligt stort inden for byggeri, som er en sektor med meget store aktiver og generel lille viden om den samfundsøkonomiske rentabilitet ved klimatilpasning.

Screeningen viser desuden, at der generelt er behov for samfundsøkonomiske analyser på et mere konkret niveau indenfor geografisk afgrænsede områder (fx på kommuneniveau), da diversiteten inden for og mellem sektorerne gør det vanskeligt at komme med konklusioner baseret på analyser foretaget på et overordnet og generelt niveau. For at sikre den bedst mulige tilpasning ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv skal der benyttes en tværgående tilgang, så alle relevante sektorer og tværgående effekter så vidt muligt tænkes ind samtidigt.

Fremtidige analyser bør sikre en optimal samlet tilpasning, herunder vurdere flere mulige alternative tilpasningstiltag. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det ikke afgørende, om denne tilpasning vurderes at ske ad hoc eller kræver særlige initiativer, også kaldet planlagt tilpasning.

Der vurderes at være behov for at udvikle redskaber til håndtering af de usikkerheder, som beslutninger om klimatilpasning er forbundet med. Redskaberne skal have et anvendelsesorienteret sigte, så de kan bidrage til at forbedre beslutningsgrundlaget i konkrete beslutninger om klimatilpasningstiltag både på nationaltog kommunalt niveau.

Læs rapporten
her