Printed from www.primodanmark.dk
Risikoledelse i det offentlige
Printervenlig udgave
Af Thomas Borch Nygaard, Senior Manager i Ernst and Young


At skabe værdi for sine interessenter er grundliggende for offentlige institutioner, hvad enten det måles i overholdelse af budgetter, opfyldelse af servicemål i relation til borgerne eller politiske fastsatte mål. I dette arbejde vil man uundgåelig møde udfordringer, men det ukendte og usikre kan ofte give nogle uforudsete positive afledte muligheder.

Kommuner og offentlige institutioner sætter i dag større og større fokus på risikoledelse og især de afledte effekter, som en øget risikobevidsthed skaber. Dog finder mange kommuner og offentlige institutioner, at det er svært at gå fra overvejelser og gode intentioner indenfor risikoledelse til en praktisk igangsætning og ibrugtagning af risikoledelse i det daglige arbejde. Netop den praktiske tilgang, med målbare resultater og integration med eksisterende aktiviteter, er, hvad et stigende antal kommuner og offentlige institutioner savner i disse år.

Den øgede vilje til en mere koordineret og effektiv risikoledelse har vist sig i etableringen af organisationen PRIMO (Public Risk Management Organisation). Det er en forening af kommuner, regioner, statslige organisationer og private virksomheder, som arbejder for at gøre risikoledelse til en naturlig del af offentlige organisationers ledelsesgrundlag. PRIMO har i foråret 2007 udgivet vejledningen ’Risikoledelse – en kommunal opgave’, som giver en overordnet introduktion til risikoledelse i kommuner og offentlige institutioner. Vejledningen er blevet til gennem blandt andet videndeling og erfaringsudveksling med Ernst andamp; Young samt en række kommuner og private virksomheder.

Risikoledelse præget af brandslukning
Risikoledelse har i nogle år været på dagsordenen i bestyrelseslokalet og på direktionsgangene i de større danske virksomheder. Her arbejder man på koncernniveau med at identificere og styre væsentlige risici for virksomheden på tværs af alle virksomhedens processer. I kommuner og offentlige institutioner har fokus dog indtil for nylig været rettet mod risikostyring inden for enkelt områder som økonomi, lovgivning, beredskab. Der har manglet en overordnet analyse af risici og prioritering af muligheder for at optimere identificerede risici. Endvidere har en del af indsatsen været præget af brandslukning, hvor aktiviteter til reduktion af risici først er blevet implementeret efter hændelserne.

Forskellen på de to tilgange er, at hvor traditionel risikostyring ser på den konkrete aktivitet på et enkelt område, tager moderne risikoledelse afsæt i et helheds-, dialogorienteret og navnlig proaktivt perspektiv på organisationens risici. Eller sagt på en anden måde: moderne risikoledelse udstikker de overordnede rammer og sikrer en effektiv ressourceallokering i forbindelse med afdækning af risici. Den historiske tilgang til risikostyring afdækker ofte kun et begrænset antal risici, uden at forholde sig til hvorvidt disse er de kritiske i forhold til den enkelte institutions drift og mål.

Læs hele artiklen her (pdf)

Kilde: Perspektiv # 5, 2007. Ernst andamp; Young.