Printed from www.primodanmark.dk
"Pas på din skole"
Printervenlig udgave

Gjensidige er nu klar med et nyt tiltag over for skolerne under navnet "Pas på din skole". Målet er at minimere risikoen for påsatte skolebrande ved at nedbringe hærværk på landets skoler. Projektet er støttes af fonden Østifterne.

 

Gjensidige har netop prælanceret en ny app med tilhørende hjemmeside over for 7 skoler rundt om i landet med hjælp fra risikorådgiverne i de pågældende kommuner.

Om et par uger lanceres "Pas på din skole" over for alle landets folkeskoler. Målgruppen er elever i 7. - 9. klasse.

 

App´en er udformet som et spørgeskema, hvor eleverne svarer på spørgsmål om deres holdninger til hærværk og kommer med forslag til, hvordan hærværk kan forebygges. Undersøgelsen foregår via en lærerstyret dialog og spørgsmålene kan besvares både via app´en og hjemmesiden paspaadinskole.dk.

 

Straks efter besvarelsen kan elever og lærere se, hvordan klassen har svaret i forhold til alle besvarelser i hele landet. På hjemmesiden lægges resultater og statistik ud løbende på kommunalt-, regionalt- og landsniveau.

 

På hjemmesiden findes mere viden om unge, hærværk og påsatte brande. Lærerne kan via lærer-login oprette klassen som deltager og hente undervisningsmateriale til en lærerstyret dialog.

 

Gjensidige forventer, at få ny viden om, hvordan 13-16 årige unge i Danmark forholder sig til hærværk og derigennem tage videre afsæt til projekter og tiltag, der har til formål at få eleverne til at passe på deres skole.

 

Læs mere på paspaadinskole.dk