Printed from www.primodanmark.dk
Status, roller og markeder for offentligt privat samarbejde. Er der nye veje at gå?
Printervenlig udgave

Af Maren Egedorf, EIRM, Sekretariat for PRIMO

Den 26. oktober 2011 inviterede PRIMO sammen med Bech-Bruun, MT Højgaard og Økonomidirektørforeningen til en diskussion af, hvordan offentlig-private samarbejdsmodeller kan bruges til at løfte offentlige opgaver med udgangspunkt i de rammer og erfaringer, der allerede foreligger.

Over 50 personer deltog i seminaret, der blev afholdt på Københavns Rådhus.

Klar kommunikation
Gyrithe Saltorp fra Københavns Ejendomme lagde ud med en engageret præsentation af det kommunale vedligeholdelses- og renoveringsbehov de næste 10 år. Og det er stort. MT Højgaard estimerer, at der mangler 5-10 mia. kr. om året over de næste 10 år. Der er nok ikke mange, der som udgangspunkt tror, at der vil blive afsat de påkrævede midler. Således estimerer Dansk Byggeri i 2010, at de kommunale bygninger vil tabe 98 mia. kr. i værdi som følge af manglende vedligeholdelse over de næste 20 år. Det er en halvering af bygningsformuen.

Ifølge Gyrithe er en af udfordringerne er klar kommunikation. Vi slynger tal ud og anvender en masse begreber, der gør det svært for de folkevalgte at få fast grund under fødderne. Ejendomsbranchen bliver nødt til at være bedre til at kommunikere, hvad effekterne af vedligehold kontra ikke-vedligehold er, så de folkevalgte kan forholde sig til budskabet og agere. Gyrithe anførte som eksempel, de skader ejendommene i København pådrog sig i forbindelse med skybruddet i sommeren 2011 og spurgte retorisk, om det er en god ide at have ejendomme, der ikke kan tåle at stå ude i regnvejr?

Et af formålene med seminaret var at diskutere mulighederne for anvendelse af offentlig-private samarbejdsmodeller på renovering og vedligehold. Og selvom Signe Primdal Rahbek fra Slots- og Ejendomsstyrelsen i sit oplæg anførte, at man ikke har erfaringer med dette endnu, finder de, der ligger en spændende udfordring heri.

Følelser versus fakta
Line Nørbæk fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens (KFST) Center for offentlig-privat samarbejde (OPS) holdt et oplæg om barrierer og muligheder for offentlig-privat samarbejde. I henhold til de analyser KFST har lavet, er en af de primære barrierer for offentlige ordregiveres konkurrenceudsættelse holdningsmæssige. Denne vurdering gik igennem i flere af dagens oplæg, hvor vaner og myter blev nævnt som en vigtig årsag til, at offentlig-private samarbejder ikke er mere udbredte i Danmark, end de er.

Og fakta er, jævnfør Udbudsrådets effektanalyse, at de økonomiske effekter af offentlig-private samarbejde er overvejende positive. 64 procent af de undersøgte cases har oplevet en positiv effekt - kun 4 procent en negativ.

Og her, i denne artikel, skal offentlig-privat samarbejde forstås helt generelt - og ikke som én bestemt form for offentligt-privat samarbejde.  For kært barn har mange navne. Og det blev klart på seminaret, at begreberne bruges forskelligt.

Barrierer for offentligt privat samarbejde
Udover de holdningsmæssige barrierer, som ligger på en 2. plads i KFSTs analyse, ligger økonomiske barrierer (forventede transaktionsomkostninger, effekter af samarbejdet) på en 1. plads, og derefter følger organisatoriske og styringsmæssige barrierer; lovgivningsmæssige og markedsmæssige. Denne viden bruger KFST til at prioritere deres indsatser på området. KFST er i samarbejde med SES således undervejs med en standardiseret OPS-model; de arbejder på en udbudsplatform, hvor alle offentlige udbud inden for varer og tjenesteydelser skal annonceres, og der kommer en ny effektanalyse af OPS i november 2011.

Og selvom ovennævnte barriere er dem, der opleves, anførte Line Nørbæk, at for eksempel transaktionsomkostningerne i forbindelse med OPS ikke er større end de er i totalentrepriser, og mindre end de vil være i fagenterpriser. Meget handler om, hvad man er vant til. Johan Weihe fra Bech-Bruun vurderede, at der inden for en overskuelig fremtid vil komme et gennembrud i anvendelsen af offentlig-private samarbejder. Jo flere erfaringer markedet gør sig, og jo mere praksis der skabes, des flere vil benytte sig af modellen.

Johan Weihe talte i sit oplæg om de juridiske rammer og tendenser i markedet. Han nævnte, at en af de første indvendinger mange har mod brugen af offentlig-private samarbejder, er prisen på finansieringen. I Danmark kan kommunerne låne hos KommuneKredit, der låner til samme rente som staten. Det gør, at kommunerne kan låne billigt, og at der måske er en forskel på, hvad kommunen selv og det offentlig-private selskab kan låne til. Men en del af den umiddelbare forskel afspejler, at prisen på mange af de risici der er i aftalens levetid ikke medregnes i traditionelle udbud, sagde Stine Birk fra DnB NOR. Derudover overser man måske i kommunerne den ekstra gevinst, der er forbundet med at have OPP finansieringen med inde over:

OPP selskabet består af en entreprenør, en facility manager og en bank. Og som Stine Birk anførte, så lever bankerne ikke af at låne penge ud, men af at få dem tilbage. Derfor overvåger banken hele tiden, at aftalt ydelse bliver leveret i aftalt stand til aftalt tidspunkt - i hele kontraktperioden! På samme måde analyserer banken kvartalsvist OPP-partnernes soliditet med henblik på at sikre sig, at der også fremover vil blive leveret. Er der problemer med en part, inviteres en anden ind. Således fungerer banken som kommunens allierede. 

Deponering
En anden ofte anført udfordring for OPP er deponeringsreglerne. Flere af dagens oplægsholdere mente, at deponeringsreglerne er et fornuftigt styringsredskab i forhold til de offentlige finanser. Der var heller ikke nogen, der vejrede morgenluft med hensyn til en ophævelse af disse. OPP skal vælges fordi det indebærer totaløkonomiske fordele for den offentlige bestiller, idet byggeri, drift vedligehold og energi sammentænkes i et livscyklusperspektiv, hvilket også giver mulighed for innovative løsninger, sagde Signe Primdal Rahbek fra Slots- og Ejendomsstyrelsen. Så i stedet for at spørge, hvorfor man som kommune bør overveje OPS, spørger Signe Primdal Rahbek, hvorfor ikke?

Man afgiver selvfølgelig som kommune nogle frihedsgrader, når man indgår i et offentlig-privat samarbejde. Man kan for eksempel ikke flytte midler fra anlæg til drift; man kan heller ikke spare - ydelserne er fastlåste. Til gengæld er risikoen for at skulle bede om flere penge elimineret, og man er sikret velholdte, tidssvarende og velfungerende bygninger, der godt kan tåle at stå ude i regnen!


Læs dagens oplæg her