Printed from www.primodanmark.dk
Nyt udgiftspolitisk styringssystem
Printervenlig udgave

Sammen med 'Reformpakken 2020' har regeringen i april måned fremlagt forslag til et nyt udgiftspolitisk styringssystem med bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.

Udgiftslofterne skal besluttes af Folketinget og sætte klare grænser – målt i kroner og øre – for de offentlige udgifter fire år frem i tiden. Lofterne skal sikre, at de faktiske udgifter år for år holder sig inden for de planlagte rammer og hermed realiserer den centrale målsætning i andquot;Reformpakken 2020andquot; om strukturel balance mellem de offentlige udgifter og indtægter i 2020. Det nye udgiftspolitiske styringssystem skal forankres i en særlig lov om udgiftslofter.

De fireårige udgiftslofter for hhv. stat, kommuner og regioner skal overholdes hvert år. Kontante sanktioner skal understøtte, at det sker. Hvis staten et år bruger mere end det statslige udgiftsloft tillader, skal der i det efterfølgende år automatisk gennemføres en generel dispositionsbegrænsning i staten, der giver en besparelse af samme størrelsesorden som overskridelsen.
Regeringen vil samtidigt styrke anvendelsen af individuelle og kollektive sanktioner over for kommuner og regioner, hvis de ikke overholder de aftalte rammer. Der indføres endvidere forbud mod ufinansierede tillægsbevillinger i løbet af året i stat, kommuner og regioner.

Som led i det nye styringssystem får Det Økonomiske Råd til opgave årligt at vurdere de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Rådet skal også hvert år vurdere, om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger, og om udgiftslofterne bliver overholdt.
KL forudser, at vedtagelse af forslaget vil åbne op for mere detailstyring og skabe unødige vanskeligheder for at kunne foretage en hensigtsmæssig prioritering af de kommunale ydelser.

Økonomidirektørforeningen udtrykker forundring over, at regeringen ikke afventer og først vurderer effekten af de initiativer omkring betinget bloktilskud og halvårsregnskaber, som regeringen allerede har iværksat, inden man tager nye styringsinitiativer i anvendelse.

Set i et risikoperspektiv vil det sætte yderligere fokus på kommunernes evne til at håndtere uforudsete hændelser af betydning for den kommunale økonomi, f.eks. inden for den finansielle risikostyring og håndtering af selvforsikring på det kommunale område.

Se regeringens publikation om det nye udgiftspolitiske styringssystem her.