Printed from www.primodanmark.dk
Mediehysteri kan dræbe flere end nye pandemier
Printervenlig udgave


Mediernes dækning af nye ukendte sygdomme og trusler er så massiv, at det får mennesker til at ændre adfærd – Sygdommens farer drama-tiseres, og det fører til irrationelle handlinger hos myndigheder, befolkning og politikere – Dermed kan massiv mediedækning blive en større risiko end en nyopdaget potentiel pandemi – Krisekommunikation er afgørende for at håndtere truslerne

Svineinfluenzaen dominerede fuldstændig det internationale mediebillede i den forgangne uge. Den faktuelle kundskab til sygdommen er fortsat begrænset, og det giver medierne mulighed for at præsentere det nyopdagede fænomen som en gigantisk trussel.

Overskrifter som “Trussel mod menneskeheden lukker Mexico” var ikke noget særsyn i mediekapløbet. Enorme potentielle risici var det dominerende omdrejningspunkt. Og medieinteressen nåede nye højder, da verdenssundheds-organisationen WHO hævede pandemialarmen til fase fem.

Mediernes rapportering om risikoen ved potentielle pandemier er gennem det seneste årti blevet så omfattende, at den er begyndt at udgøre en større risiko end selve sygdommen. Og i sidste ende risikerer mediehysteri at dræbe flere mennesker end de nye pandemier. Det konkluderer forskere fra Boston University og London School of Economics på baggrund af indgående studier af mediernes håndtering af SARS i 2003 og fugleinfluenzaen i 2005. Forskerne peger på følgende tendenser:

• MANGLENDE PROPORTIONER. Velkendte sygdomme som malaria eller hiv/aids, dræber langt flere mennesker end SARS og fugleinfluenza. Alligevel får de langt mindre medieopmærksomhed.

• FOKUS PÅ RISIKO. Medierne fokuserer mere på risiko end på oplysning og bruger frygtindgydende krigsretorik i dækningen af potentielle pandemier. Ingen pandemi kan beskrives uden henvisning til middelalderens pest og den spanske syge fra 1918.

• AFSMITTENDE EFFEKT. Mediedækningen har en afsmittende effekt på, hvordan borgere, myndigheder og politikere håndterer en potentiel pandemi. Det kan udnyttes positivt til hurtigt og præcist at sprede vigtige informationer til befolk-ningen og få den til at tage foranstaltninger, som kan medvirke til at forhindre en pandemi i at bryde ud. Omvendt kan opmærksomheden få både borgere og myndigheder til at træffe forhastede og fejlagtige beslutninger, som risikerer at føre til ressourcespild og endnu flere døde.

Læs mere