Printed from www.primodanmark.dk
Kommunikation i kommunerne: Vi er på rette spor
Printervenlig udgave
Af Jørgen Clausen, stadsdirektør i Odense Kommune.
Kommunerne har i en del år haltet bagefter på kommunikationsområdet. Der har manglet forståelse for, at det kunne betale sig at bruge ressourcer på kommunikation.
Den indstilling har heldigvis ændret sig markant, siden jeg i 1982 fik mit første job som kommunal chef.
Hvor kommunikationsfunktionen før typisk bestod af en journalist, der skrev personaleblad og udsendte pressemeddelelser, har mange kommuner i dag kommunikationsafdelinger placeret tæt på ledelsen.
Den udvikling er et udtryk for, at direktionerne i kommunerne har forstået vigtigheden af strategisk kommunikation.
For eksempel lægger jeg vægt på, at vi i Odense har en stærk sammenkædning af både organisationens overordnede interesser og strategier med kommunikationsindsatsen og en tæt kobling til de visioner og politikker, som byrådet har vedtaget.
Det er essentielt for god og vedkommende strategisk kommunikation, men også en stor udfordring.
Kommunikationsopgaverne står i kø for at blive løst, så der skal fokuseres og prioriteres. Mine forslag til fokus er:
1) Kommunikationsafdelingen skal have den rette plads i organisationen
2) Intern kommunikation og ledelseskommunikation
3) Skabe sammenhæng mellem kommunens og byens identitet på en borgerinvolverende facon
I Odense er vi godt på vej til at skabe denne sammenhæng. Vi har siden 2006 arbejdet målrettet med branding af byen med vores vision; andquot;At lege er at leveandquot;.

Læs mere på KLs hjemmeside