Printed from www.primodanmark.dk
Fra territorialforsvar til samfundssikkerhed: Nye initiativer i Sverige og Norge
Printervenlig udgave


Af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker

Download hele artiklen her (pdf)

”Sikkerhed” har gennem de senere år fået en udvidet betydning. Klima/miljø, økonomi, det kulturelle og ideologiske, det funktionelle og det sociale har føjet nye dimensioner til den territoriale sikkerhed og den nationale suverænitet. Eller i hvert fald er områderne blevet mere nærværende. - De militære våben, der tidligere indgik i det territoriale forsvar, er nu sammen med danske soldater aktive fjernt fra landets grænser.

Det udvidede sikkerhedsbegreb har aktualiseret behovet for udviklingen af den samlede sikkerhedspolitiske strategi. Fra risiko- og sårbarhedsanalyserne over etableringen af en kommunikationsarkitektur for totalforsvaret med anvendelse af ny teknologi til prioriteringerne i det internationale (handel, humanitærhjælp, FN, udvikling, det militære, osv.).

Sverige og Norge har i de seneste måneder set større nationale initiativer, der netop vedrører at understøtte samfundssikkerheden. I Danmark skal en Forsvarskommission barsle med en rapport til marts 2009 om indretning og prioriteringer for fremtiden.

I det følgende refereres til to artikler fra magasiner Brandvæsen (maj og juni 2008).

Ny svensk myndighed: Styrk kriseberedskabet – for sikkerhedens skyld!

Svenskerne har i en årrække med rette været stolte over indretningen af deres kriseberedskab, selv om skuffelser og alvorlige svigt også har ramt dem. I en globaliseret og kompleks verden kan det ikke undre, at der på sikkerheds- og beredskabsområdet foregår en omfattende udvikling med omstruktureringer og opkvalificering.

Den svenske regering har således foreslået Rigsdagen at oprette Myndigheden for Samfundsbeskyttelse og Beredskab (MSB). Ud fra et helhedssyn ønsker svenskerne med denne myndighed at skabe sammenhæng: (1) over sektorgrænser mellem alle ministerier, styrelser, regioner, kommuner, erhvervsliv m.v., (2) fra hverdagsrummet og køkkenet til den internationale scenes netværk, og (3) i en styrket indsats før, under og efter en ulykke eller en krise.

Den nye myndighed skal som en ”drivende” enhed sikre en sammenhængende støtte til det svenske samfund på fire områder:

• ved at forstærke kriseledelseskompetencen og formåen
• ved at styrke det operative niveau
• ved et intensiveret samarbejde på EU-niveau og internationalt og
• ved håndtering, opfølgning og videreudvikling af kriseberedskabet

MSBs opgave bliver at beskytte menneskers liv og sundhed, samfundets funktioner og tilliden til en demokratisk samfundsmodel. For svenskerne er et godt kriseberedskab og en effektiv krisehåndteringsorganisation derfor en hjørnesten i samfundsudviklingen.

Helhedssyn

Svenskerne formulerer det således, at den nye myndighed ud fra et helhedssyn på samfundets kriseberedskab skal værne om befolkningens liv og sundhed, samfundets funktionalitet samt evnen til at opretholde grundlæggende værdier som demokrati, retssikkerhed samt menneskerettigheder. Hermed mener svenskerne, at man med den nye myndighed vil kunne øge livskvaliteten i det svenske samfund, og man betoner ydermere, at den nye myndighed skal indeholde et medborgerperspektiv.

Den nye myndighed medfører nedlæggelse af Krisberedskapsmyndigheten, Räddningsverket og Styrelsen for Psykologiskt Försvar.

Døgnbemandet krisehåndtering

Men det kan ikke nok understreges, at den nye myndighed ikke selv varetager kriseledelsesopgaver. Disse opgaver ligger i henhold til ansvarsprincippet hos de berørte myndigheder. Fra 1. april 2008 har Sverige i øvrigt etableret et centralt, døgnbemandet sekretariat for krisehåndtering, Kansliet för krishantering.

Den nye, selvstændige tvær-sektor myndighed, MSB, får blandt meget andet også ansvaret for beredskabets radiokommunikation (i Sverige Rakel, i Danmark SINE). I modsætning til Danmark fastholder Sverige i den nye myndighed et ansvarsprincip og reducerer det ikke til et sektoransvar. Men svenskerne går videre endnu, idet de i tilknytning til ansvarsprincippet betoner nødvendigheden af en god formåen til at samvirke med andre beredskabsaktører.
Senest 1. september 2008 skal alle forhold omkring den nye myndighed være afklaret, herunder organisationsplan og budget for 2009.

Når Svenskerne i andet halvår af 2009 overtager formandskabet i EU, og Danmark er vært for FN Klimakonferencen i København december 2009, skal vi nok få mere at høre om den svenske model for moderne krisehåndtering.

Norge: Samordning skal styrke samfundssikkerheden

Den norske regering meddelte ved sin tiltræden i 2005, at den ville udarbejde en helhedsorienteret sikkerhedspolitik, og at den ville styrke samfundssikkerheden. I begyndelsen af maj 2008 forelå så Samfunnssikkerhet – samvirke og samordning med en række forslag.

Også tidligere norske regeringer har haft fokus på samfundets sikkerhed, der fik et helt nyt grundlag efter Sovjetunionens sammenbrud. I 2000 udsendte Sårbarhedsudvalget Ett sårbart samfunn. Fra den efterfølgende Stortingssamling stammer Samfunnssikkerhet – vejen til et mindre sårbart samfunn, og begrebet ”samfundssikkerhed” er yderligere blevet indarbejdet i efterfølgende rapporter om krisehåndtering, civil-militært samarbejde, sikkerhed i infrastrukturen og evalueringen efter tsunamien i Sydøstasien.

Sårbarhed i lokalsamfundet

Siden 2002 har DSB (Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap) hvert år vurderet samfundssikkerhed og beredskab i de norske kommuner, som er grundlaget i det norske beredskabsarbejde. Undersøgelserne har fokuseret på risiko- og sårbarhedsanalyserne (de såkaldte ROS-analyser), den kommunale kriseplan, informationsberedskabet, øvelser og de faktiske hændelser.

Rapporten Samfunnssikkerhet – samvirke og samordning konstaterer, at der fortsat er forbedringsmuligheder. Regeringen foreslår derfor en kommunal pligt til at gennemføre sektoroverskridende risiko- og sårbarhedsanalyser for lokalsamfundet.

Målet skal være, at kommunerne selv skal tage ansvar for et systematisk, kontinuerligt og kvalitetsmæssigt godt arbejde med beredskabet. Ligeledes bliver det nu en kommunal beredskabspligt, at kommunerne i beredskabsplanen skal forholde sig til forskellige typer af kriser.
Generelt bliver der i rapporten argumenteret for et alment kompetenceløft, når det drejer sig om sikkerhed og beredskab:
Tilsynet med fagdepartementerne skal styrkes, og samtidig vil den norske regering styrke Justitsministeriets overordnede ansvar for samfundssikkerheden.
- Ingen sektor kan alene håndtere alle udfordringer for samfundets sikkerhed. Samarbejde på tværs af sektorer er helt nødvendig, udtaler justitsminister Knut Storberget.

Overblik over sikkerheden

De forskellige rapporter på beredskabsområdet, der er udarbejdet siden år 2000, udgør nu et sammenhængende hele, når det gælder samfundets sikkerhed. De dækker alt lige fra ejerforhold omkring infrastrukturen, til samarbejde mellem de militære og civile beredskabsressourcer, indlands- og udlands.

Den gensidige afhængighed mellem såvel samfundets sektorer som i forhold til udlandet understreger nødvendigheden af, at der vedvarende arbejdes på at identificere gråzoner, og at ansvarsfordelingen lokalt, regionalt og centralt er tydelig.

Regeringen understreger, at der skal foreligge de nødvendige trussels-, risiko- og sårbarhedsvurderinger for hele det langstrakte og sårbare, norske landskab.
Ikke mindst i erkendelse af at verden har ændret sig, og at vi står over for en ny tid med nye udfordringer, foreslår rapporten, at det eksisterende beredskabslovværk gennemgås og revideres.

Henvisning:
”Myndigheten för Samhällsskydd och beredskap” er konklusionen på Proposition 2007/08:92, der bærer titlen ”Stärkt krisberedskap – för säkerhets skull”.
Link:
www.krisberedskapsmyndigheten.se

”Stortingsmelding om samfunnssikkerhet” under nyheder på: www.dsb.no

Download hele artiklen her (pdf)