Printed from www.primodanmark.dk
Find balancen på klimaområdet
Printervenlig udgave


Kommunerne bør udvise rettidig omhu i deres klimaindsats. Men der er ingen grund til panik, mener klimaminister Connie Hedegaard (K). En ny klimaberegner er på vej ud til kommunerne, og det kan give klimaarbejdet et løft.


Af Rudi Holm, Danske Kommuner

– Connie Hedegaard, hvilke forventninger har du til kommunerne og den nye CO2-beregner?


– Jeg håber, at kommunerne vil tage godt imod det nye redskab, og at det vil lette kommunernes arbejde. Der er jo ingen grund til, at alle opfinder det varme vand igen. Man må prøve at pulje de erfaringer, der er, og finde en fælles metodik. Beregneren er et produkt af mine mange møder med kommunerne. Her opdagede jeg, at der kunne sidde kommuner og lave noget, der var helt fantastisk, mens nabokommunen ikke anede noget om det og var startet fra bunden med noget lignende. Jeg håber, at beregneren bliver et værktøj, de kan bruge – at det bliver et konkret afsæt for deres drøftelser derhjemme.

– Kommunerne har i længere tid efterlyst en national klimastrategi. Vil denne beregner kunne føre frem til nogen nye visioner på dette område?

– Med EU´s klima- og energipakke er målene stukket ud, så vi ved, hvad vi skal nå frem mod 2020. Vi har lavet et bygningsreglement med krav til den statslige sektor om, at de skal spare ti procent inden 2010, vi laver energimærkning, vi laver standarder på nogle områder. Der er en masse ting, man kan sige, staten skal. Men i sidste ende ligger rigtigt mange områder i et samfund som det danske ude decentralt. Der skal kommunerne i spil. Vi skal ikke komme og sige: ”I skal gøre det lige præcis på denne måde”. Der må være en vis metodefrihed. Nogle kommuner er for eksempel rigtigt langt med at energirenovere deres institutioner. Andre skal først til at tænke på det. Staten skal ikke fortælle hver enkelt borger og hver enkelt kommune, hvad de skal gøre. Vi skal sørge for, at de har værktøjerne, og så skal de fylde rammerne ud.

– Men der er vel nogle ting, kommunalpolitikerne ikke kan løse i klimapolitikken. Hvad nytter det for eksempel, at kommunalpolitikerne i Greve vælger at sikre mod vandstandsstigninger, hvis nabokommunerne ikke gør det samme?


– Det er jo derfor, der er lavet et koordinationsforum for klimatilpasning, hvor kommunerne sidder og kan snakke sammen med staten, forskere og alle dem, der har specialviden. Samtidig har vi lavet otte baggrundsrapporter inden for samtlige sektorer, som fortæller, hvad man bør gøre. Kystdirektoratet arbejder med kystsikring, og på det punkt kan kommunerne gå i samspil med dem. Kommunerne kan få ekspertisen dér, og skulle flere kommuner komme med hinanden i hånden – Greve er et godt eksempel – for at få lavet et stykke koordineret arbejde, så kan de gøre det. Også i klimakoordinationsforummet kan man bringe sådanne tværgående ting op. Her ville det være oplagt, at kommunerne talte med Kystdirektoratet – hvordan indsatsen skal prioriteres, og hvordan de bedst griber det an.


Kommunernes rolle

– Hvor vigtig en rolle spiller kommunerne i Danmarks visioner på klimaområdet?

– Hvis vi tager sådan noget som byggeri. Hvor fremtidens byggerier skal placeres. Der er det ikke sikkert, at det er smart at placere det hele lige i vandkanten eller nede på havneanlægget. Gør man det alligevel, skal man tage nogen forholdsregler. Det har Københavns Kommune gjort med Skuespilhuset. Det er placeret 80 cm højere, end man ellers ville. Det er et eksempel på, at man har brugt den viden, der er kommet til veje. Sådan noget skal kommunerne gøre. De skal også sikre, at kloaksystemerne kan klare voldsommere regnvejr. Det med kloakeringen er jo en opgave, som kommunerne årligt får 1,8 milliarder kroner til. Vi har også lavet et vandforlig, hvor kommunerne får mulighed for at opkræve ekstra penge hos forbrugerne, hvis der er miljømæssige grunde til at gøre noget ekstra omkring vand og vandafløb.

– Hvordan synes du, det er gået hidtil med klimaindsatsen i kommunerne?

– Den har været lidt famlende. Det skyldes nok, at det er et langsigtet område. For mange er det her område sådan lidt med, ja, ja så stiger vandet om 30, 40, 50 år – ja måske først om 100 år. Så det er noget med at fi nde balancen - både at vise rettidig omhu og passe på med ikke at få det til at lyde, som om vi bliver oversvømmet lige om lidt. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at sidde som 58-årig borgmester eller kommunalbestyrelsesmedlem et sted og skulle tage stilling til noget, som ikke sker lige i morgen eller i næste valgperiode. Men det vigtige er at tage højde for den viden, vi har. Den store opgave er at få viden, at dele den viden og så få den fuldstændig integreret i al planlægning fra nu af. Vandene stiger ikke om ti eller 15 år. Derfor skal man også huske, at vi arbejder på langt sigt og ikke gå i panik og sige, at der straks må allokeres milliarder til området, for ellers drukner vi.

– Det er jo ingen hemmelighed, at en række kommuner gerne har villet i gang med at foretage investeringer, som kunne gavne klimaet, men i visse tilfælde er blevet bremset af dine ministerkolleger. Hvad synes du om det?

– Der er to ting at sige til det. For det første, at den anlægsramme, som kommunerne har i kommuneaftalen, er historisk stor for det kommende år. Den er på 15 milliarder kroner. Inden for det er det op til kommunerne at prioritere, hvad de vil gøre. De kan jo foretage en masse energiinvesteringer, hvis det er det, de vælger at prioritere. Af hensyn til finanspolitikken kan man ikke bare give los og sige, at her er et særligt godt formål, så her gælder de almindelige fi nanspolitiske love ikke. Når det er sagt, så synes jeg da, at hvis man på et tidspunkt skulle gå hen og få brug for at lempe finanspolitikken, vil det være en god idé at få sat gang i nogle målrettede offentlige investeringer på disse felter.

Forsinket af anlægsloft

– Men ærgrer det dig ikke lige op til FN’s Klimatopmøde i København næste år, at nogle af de projekter, som kommunerne havde forberedt til denne seance, er blevet forsinkede på grund af blandt andet anlægsloftet?

– Nu er jeg nødt til at sige, at Middelfart faktisk fi k en dispensation. De var kommet reelt i klemme. Men andre kunne have prioriteret det, hvis de ville. Det er jo ikke sådan, at man den ene dag kan lave en aftale med staten om, hvad anlægsrammen er, og så næste dag komme med et rigtigt godt formål og sige nej, kan I ikke lige lave en undtagelse for det her. Kommunerne må selv gå ind og prioritere disse ting. Investeringer i energibesparelser tjener sig hurtigt hjem igen. Det har Gentofte Kommune blandt andet bevist på deres skoler. Heldigvis er der mange kommuner, der prioriterer dette område højt. For nylig udnævnte jeg tre energibyer, København, Skive og Kolding, som faktisk har prioriteret dette område. Man skal passe på med ikke at gøre det til, at det er den der frygtelige regering, der siger, at I slet ikke må gøre noget.

– Men der er vel nogle barrierer på dette område, som du som minister er nødt til at
kigge på?

– Helt klart, og der laver vi et barriereinitiativ. Under møderne med kommunerne om CO2-beregneren er et af resultaterne, at vi har fået konsulentvirksomheden Carl Bro til at udarbejde et barrierekatalog. Meningen er derefter, at jeg i januar holder dialogmøder med en række borgmestre for nærmere at få identifi ceret, hvad barriererne er. Om det er nogen hos dem selv, om de er eksterne, eller om det er nogen, staten er ansvarlig for, og hvordan vi i givet fald kan få dem fjernet.

– Hvordan kunne du ønske dig, at kommunalpolitikerne fører klimapolitik de kommende år?


– Jeg kunne godt ønske mig, at de indtænkte klima i alle sektorer, ligesom vi gør i ministerierne, hvor alle skal tænke klima ind i deres politikker – uanset om du er økonomi- og erhvervsminister, udviklingsminister eller forskningsminister. Jeg håber, man vil gøre det tilsvarende ude i kommunalbestyrelserne, så uanset om det handler om kommunens institutioner, kloakering eller investeringer i fremtiden, får man det integreret på tværs. Derudover tror jeg, det er vigtigt, at klimaarbejdet forankres på ledelsesniveau i kommunen.

Kilde: Danske Kommuner