Printed from www.primodanmark.dk
Finansiel risikostyring i krisetider
Printervenlig udgave

Af Eske Traberg Smidt og Lars Kähler Olesen, Danske Bank

Download hele artiklen

I. Indledning

Risikostyring er rykket op på dagsordenen hos beslutningstagerne i den private og offentlige sektor som følge af den finansielle og realøkonomiske krise.

For kommunerne kommer presset dels fra nedgangen i den generelle økonomiske aktivitet, dels fra de eksisterende politiske rammevilkår og her særlig de muligheder for økonomiske sanktioner, der ligger i økonomiaftalen med regeringen. Hertil kommer, at den finansielle uro har sat fokus på den risiko, kommunerne påtager sig i form af lån og investeringer.

Vores erfaring er, at der generelt er opmærksomhed om finansiel risikostyring i danske kommuner, og at der muligheder for yderligere udvikling af disciplinen på linie med den udvikling, der er sket indenfor andre institutioner såvel som i det private erhvervsliv.

Vores opfattelse er, at nødvendigheden og værdien af god risikostyring er steget, for der er ganske enkelt blevet mindre spillerum. Behovet for god risikostyring må i det hele taget, krise eller ej, forventes øget de næste mange år på grund af det strukturelt øgede pres på de kommunale budgetter.

Det vil være et væsentligt skridt fremad at skifte til en holistisk tilgang til finansiel risikostyring. Traditionel finansiel risikostyring fokuser alene på det finansielle og typisk med en opdeling på aktiver og passiver hver for sig. Det mener vi er forkert. Optimeringen bør foregå på kommunens samlede økonomi.

Bruger vi den model, vi har udviklet til den kommunale økonomi, kommer vi frem til, at for langt de fleste kommuner bør inflationsindekseret gæld udgøre en væsentlig del af den samlede finansiering. Vi kommer også frem til, at der i mange kommuner er mulighed for en bedre afvejning mellem risiko og afkast og dermed for at øge rådighedsbeløbet til kommunal service.

Artiklen er en introduktion til nogle af de emner, Danske Bank vil præsentere på det seminar om finansiel risikostyring, som Primo afholder i juni måned.

II. En model til finansiel risikostyring i danske kommuner








Figur 1 ovenfor viser grundprincippet i Danske Banks model til finansiel risikostyring i danske kommuner. Den kommunale driftsøkonomi lægges ind i modellen i overensstemmelse med de kommunale budgetter og tages derefter som givet. Modellen kan også bruges til scenario analyse for eksempel simulering af effekter af forskellige antagelser om skat, udligning mv.

Optimeringen i modellen sker ved at analysere de kombinationer af finansielle variable, der giver den mest effektive sammensætning af finansielle omkostninger og risiko indenfor rammerne af den vedtagne finansielle politik, sådan at kommunen opnår det størst mulige rådighedsbeløb til offentlig service.

Princippet i optimeringen er vist i figur 2. Udgangspunktet (den røde prik) er, at der er for stor risiko i forhold til størrelsen på de finansielle poster. Ved at vælge en anden kombination kan der opnås enten de samme finansielle omkostninger ved lavere risiko eller lavere finansielle omkostninger for den samme risiko.

Optimeringen vil typisk ske via finansielle instrumenter, da det er mere fleksibelt og effektivt end omlægning af gæld- og formueposter.

I praksis vil optimeringen foregå ved, at modellen opstiller en række finansielt effektive forslag, som Kommunen kan bruge som grundlag for sine dispositioner.

Modellen kan også bruges i forbindelse med udarbejdelse og opdatering af den finansielle politik til at finde de rammer og finansielle instrumenter, der passer med Kommunens ønsker til ansvarlig finansiel styring.

III. Erfaringer med modellen

Når vi anvender modellen på konkrete kommuner, kommer vi ofte frem til, at kommunerne ikke har en optimal sammensætning af forventet finansielt afkast og risiko.

En anden central konklusion er, at inflationsindekseret gæld bør udgøre en væsentlig del af den samlede finansiering. Det skyldes, at de kommunale indtægter i vidt omfang følger den generelle aktivitet i samfundet og dermed inflationen. Kommunens budget er derfor ofte ganske stabilt målt i faste priser og en del af usikkerheden skyldes dermed den generelle prisudvikling. Ved at indeksere gælden til inflationsudviklingen opnås samvariation mellem finansielle udgifter og kommunens indtægter: Højere økonomisk vækst -> højere inflation -> højere indtægter -> større finansielle omkostninger. Og omvendt ved lavere vækst, hvor der er færre indtægter, så vil de finansielle omkostninger også falde.

Det er væsentligt at understrege, at andre komponenter i den kommunale økonomi virker modsat. Den typiske kommune er født med en naturlig afdækning mod inflation. Ved at modellere den samlede kommunale økonomi opnås, at optimeringen kan foretages på nettorisikoen og ikke kun den øverste indtægtsline, som det fremgår af figur 3. Figur 3 viser hovedlinierne i et typisk kommuneregnskab og de tilhørende risikofaktorer. Som det ses, påvirker inflationen også den kommunale økonomi via bl.a. udligningsordninger og bloktilskud.

Figur 3. Cash flow model og risiko parametre



IV. Det videre arbejde med finansiel risikostyring i danske kommuner

Artiklen har givet et introduktion til nogle emner og hovedkonklusioner på Danske Banks indlæg på det seminar om finansiel risikostyring, som Primo afholder i juni måned. Indlægget på seminaret sigter på meget konkret at vise, hvordan god kommunal finansiel risikostyring kan foregå i praksis. Fra det overordnet strategiske til en række konkrete eksempler på redskaber, rapportering og overvågning.

På seminaret vil vi bl.a. komme ind på

• Hvordan man kan udvikle rammer for finansiel risikomåling, -vurdering og -optimering i danske kommuner
• Hvordan man tilrettelægger en finansiel strategi
• Eksempler på redskaber til risikostyring, -rapportering og –overvågning

Download hele artiklen