Printed from www.primodanmark.dk
Finansiel risikostyring i danske kommuner - udfordringer og anbefalinger
Printervenlig udgave


Af Søren Mygind Andersen og Lars Kruse Brixler
Danske Bank


Download artikel

Der er henover sommeren sagt og skrevet meget om kommunernes anvendelse af finansielle instrumenter. Der har i denne forbindelse været rejst tvivl om lovligheden, altså i hvilken udstrækning anvendelsen af et finansielt instrument falder indenfor de gældende retningslinier i lånebekendtgørelsen. Derudover har det været fremført, at nogle af de finansielle instrumenter har haft en sådan karakter og kompleksitet, at der ikke kan argumenteres for reél risikoafdækning. Om end en del af omtalen har været ganske unuanceret, så viser den trods alt, at kravene til beslutningstagerne i den kommunale sektor er blevet større.

Swap-aftaler og øgede krav til klarhed i risikopolitik

I bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier fremgår det eksplicit, at "en kommune kan omlægge lån ved hjælp af swap-aftaler" (§10, stk. 4). I den tilhørende vejledning anføres det endvidere, at kommunen i bemærkningerne til regnskabet skal redegøre for hver enkelt swap aftale. Da der imidlertid stilles spørgsmålstegn ved om retningslinjerne er tilstrækkeligt entydige, øges kravene til klarheden i den enkelte kommunes finansielle politik. Den finansielle risikopolitik medvirker til at skabe et overblik over de finansielle risici, som en kommune er eksponeret mod og kan definere krav til rapportering samt definere, hvilke finansielle afdækningsinstrumenter, kommunen kan anvende i risikostyringen.

Der stilles som nævnt også spørgsmålstegn ved visse afdækningsinstrumenters egnethed med hensyn til risikoafdækning. En forudgående analyse af fordele og ulemper ved forskellige løsnningsforslag, hvor afkast/omkostninger og risiko er belyst, vil være det beslutningsgrundlag, som man efterfølgende kan referere til. Ingen kan klandre en beslutningstager for at træffe en beslutning på et belyst grundlag, som på tidspunktet for beslutningen var i overensstemmelse med den gældende lovgivning og vedtagne risikopolitik. Det kan efterfølgende vise sig, at en anden beslutning havde været mere fordelagtig, men ingen kan i sagens natur spå om fremtiden.

Mange låntagere har i takt med de seneste års rentefald konstateret negative markedsværdiændringer på renteswaps, som er indgået med det formål at beskytte mod de negative likviditetseffekter af en stigende rente. Effekten har imidlertid været den samme for en låntager, som i stedet har valgt at sikre renten ved at optage et fastforrentet lån. Den negative markedsværdi på en renteswapforretning kan altså sidestilles med den stigende restgæld på et fastforrentet lån.

Kreditrisiko og placering af overskudslikviditet

Placering af overskudslikviditet efter den 1. oktober 2010 er også et emne, som har optaget mange i den seneste tid. Der er kommet øget fokus på kreditrisiko. Frem til 30/9-2010 garanterede staten indestående i danske pengeinstitutter uden begrænsninger. Indskydere kunne således blot sidestille kreditrisikoen på indskud, uanset størrelse, med kreditrisikoen på danske statsobligationer.

Med virkning fra 01/10-2010 garanteres nu kun et nettoindskud på 100.000 EUR via Indskydergarantifonden, og der bør derfor i højere grad end tidligere tages stilling til den kreditrisiko, der er forbundet med placering af overskudslikviditet. Da man typisk anvender aftaleindskud i pengeinstitutter til placering af overskudslikviditet, repræsenterer ændringen en udfordring for den enkelte kommune. Denne udfordring kan dog imødekommes ved fremadrettet at ændre sin strategi for så vidt angår de likvide midler i retning af en eller flere af nedenstående løsninger:

- Brug af konti i et større antal pengeinstitutter end hidtil samt større fokus på kreditrisikoen i det enkelte pengeinstitut

I praksis svarer dette til at anvende en traditionel porteføljetankegang for placeringen af likvide midler. Via spredningen opnås en reduceret risiko, og via en objektiv vurdering af kreditrisikoen i det enkelte pengeinstitut, baseres beslutningen om valg af pengeinstitut ikke udelukkende på indlånssatsen. For banker der har en officiel rating fra et større rating-agency, er øvelsen ganske enkel, idet man blot skal inddrage denne i beslutningsprocessen.

- Flytning af en del af de likvide midler til investeringer med lavere kreditrisiko end bankindskud

Endvidere vil man kunne opnå en reduktion af kreditrisikoen ved at flytte midler fra bankindskud til stats- eller realkreditobligationer. Disse obligationer udmærker sig tilmed ved som hovedregel at kunne belånes i såkaldte repo-transaktioner hvor obligationerne stilles til sikkerhed for et lån. Man vil således kunne frigøre midler uden at sælge ud af beholdningen i traditionel forstand, og dette endog til meget favorable rentesatser.

Invitation til seminar om finansiel risikoledelse

Da de omtalte emner i øjeblikket gøres til genstand for megen omtale i dagspressen såvel som internt i de danske kommuner, har PRIMO og Danske Bank planlagt et seminar om finansiel risikoledelse i den offentlige sektor. Her vil kommunaldirektører, økonomidirektører og andre ledere og specialister i kommunerne få lejlighed til at diskutere emnerne og udveksle erfaringer. Seminaret afholdes den 24. november 2010 i Odense, og deltagelse er gratis.
Læs mere om seminaret.