Printed from www.primodanmark.dk
EIRM kåret som “Risk Service Provider of the Year”
Printervenlig udgave

Download pressemeddelelse (pdf)

EIRM (European Institute for Risk Management) har modtaget prisen ‘Risk Service Provider of the Year’.
Prisen blev overrakt i Paris den 17. april 2008 af tidsskriftet Strategic Risk ved European Risk Management Awards 2008.

EIRM er den første danske organisation, som har modtaget en European Risk Management Award. Prisen blev givet for EIRMs arbejde med den danske del af foreningen PRIMO (Public Risk Management Organisation), som blev etableret i 2005 med det formål at ruste kommunerne til bedre at kunne identificere, vurdere og håndtere kritiske risici.

EIRM er en vidensmægler, der blev grundlagt i 2001, for at udbrede kendskabet til og anvendelsen af risikoledelse. Risikoledelse adskiller sig væsentligt fra mere traditionelle tilgange til risikostyring, idet risikoledelse handler om en helhedsorienteret, medinddragende og innovativ tilgang til en organisations risici i relation til dens overordnede mål.

EIRM udbyder i dag en bred vifte af uddannelses-, forsknings- og vidensdelings-aktiviteter til offentlige såvel som private virksomheder i ind- og udland. Blandt de væsentligste og mest succesfulde netværksaktiviteter er PRIMO på europæisk plan og PRIMO Danmark.

EIRMs direktør Finn Kjær Jensen udtalte efter prisoverrækkelsen:
”Vi er utrolig glade for den anerkendelse, det er at få denne pris. Det er en bekræftelse af, at EIRM og PRIMO Danmark har haft succes i at fremme kendskabet til velfunderet og kritisk risikoledelse. Prisen vil bestemt motivere os yderligere i bestræbelserne for at udbrede vores aktiviteter i og uden for Danmarks grænser.”

Siden etableringen har PRIMO Danmark stået for en række projekter som har sat fokus på risikoledelse i de danske kommuner; herunder en publikation om tankerne bag risikoledelse og senest med en vejledning om kommunal risikoledelse i praksis.

PRIMO Danmarks website og nyhedsbreve når mere end 800 topledere og specialister, og PRIMO afholder hvert år over 30 møder og seminarer. PRIMOs arbejde er fagligt og økonomisk understøttet af en række førende danske virksomheder.

PRIMOs årskonference bliver i år afholdt den 13. juni i Odense. Et af temaerne på programmet er klimaændringer, og blandt talerne er inviteret Klimaminister Connie Hedegaard og professor Bjørn Lomborg fra Copenhagen Consensus Center.

Kontakt:

Direktør Finn Kjær Jensen: fkj@eirm.dk / 7732 5551
Kommunikationsmedarbejder Malene Marfelt: mmma@eirm.dk / 7732 5564

European Institute for Risk Management
Krumtappen 2, 2500 Valby
www.primodanmark.dk / www.eirm.dk
www.strategicrisk.co.uk

Download pressemeddelelse (pdf)