Printed from www.primodanmark.dk
Boganmeldelse: Risk-based auditing
Printervenlig udgave
Anders Ganer, chefrevisor i Kommunernes Revision, har anmeldt Phil Griffiths nyeste bog (DK, 2006)

Uddrag:

Forfatteren
Phil Griffiths er grundlægger af og chef for Business Risk Management Ltd., som beskæftiger sig med risikostyring i form af kurser, rådgivning etc. Phil har en revisionsmæssig baggrund som Intern revisor, hvilket tydeligt afspejler bogens indhold.

Målgruppen
Målgruppen er især interne revisorer, som her får et komplet værktøjssæt til et ”turn around” af den interne revision.
Andre med interesse for risikostyring kan dog udmærket også læse de indledende kapitler.

Indholdet
Bogens første 70 sider beskriver udfordringen for den interne revisor i virksomheden. En række kapitler, som skal overbevise revisor om fordelene ved at øge nytteværdien af revisionen ved at flytte fokus fra den traditionelle tilgang til intern revision hen mod den mere risikobaserede revision.

Der er også en udmærket beskrivelse af, hvordan man anvender workshops til kortlægning af virksomhedens risici.

De næste 100 sider beskriver, hvordan revisor planlægger, gennemfører og afrapporterer revisionen. Ret uinteressant for andre end revisorer.

Bogens sidste 50 sider er en række værktøjer til den interne revisor. Lige fra ”salgsmateriale” til brug for drøftelse med virksomhedens ledelse til checkskemaer til brug for gennemførelse af revisionen.

Download anmeldelse (pdf)