Printed from www.primodanmark.dk
Kommunernes risikolandskab frem mod 2020
Printervenlig udgave

PRIMO's bestyrelse besluttede i 2012 at undersøge udviklingen i det overordnede kommunale risikobillede med henblik på en evt. justering af foreningens strategiske indsatsområder.

 

Som grundlag herfor blev der efteråret 2012 gennemført en interviewundersøgelse med udvalgte kommunaldirektører.

 

Undersøgelsen lå til grund for et bestyrelsesseminar december 2012, der fastlagde et nyt grundlag for foreningens strategiske indsatsområder.

 

Resultatet heraf er sammenfattet nedenfor.

 

Baggrund
I 2007 da PRIMO udgav "Risikoledelse - en kommunal opgave" havde man identificeret et kommunalt risikobillede, som bestod af syv miljøer:

 

  • Det fysiske miljø i form af forekomst af orkaner og fugleinfluenza
  • Det økonomiske miljø i form af eksempelvis nedgang i økonomisk vækst og ændring i udligning
  • Det politiske miljø i form af ændrede rammebetingelser og ændrede politiske prioriteringer
  • Det sociale miljø i form af forandringer i livsstil og borgerkrav
  • Det juridiske miljø i form af fejlfortolkninger af kontrakter og udlicitering af opgaver
  • Det operationelle miljø eksempelvis i form af dårligt arbejdsmiljø og it-problemer
  • Det kognitive miljø eksempelvis i form af fejbedømmelser af folks bekymringer og negativ medieomtale

Fastlæggelsen af risikolandskabet og de miljøer, som risiciene udspringer af, er af stor betydning for en veltilrettelagt identifikation af de risici, som skal beskrives og vurderes for at kommunen kan udforme en risikostrategi.

 

Det er derfor vigtigt at sikre, at beskrivelsen af risikolandskabet fortsat er relevant trods de forandringer der foregår i kommunerne og deres omgivelser.


Interviewrunde med udvalgte kommunaldirektører 2012 
Interviewrunden havde til formål at belyse

 

  1. 1 hvordan udvalgte kommunaldirektører oplever ændringerne i risikolandskabet frem mod 2020, og
  2. hvordan kommunerne ved deres valg af løsninger inden for risikostyrings- og forsikringsområdet har valgt at håndtere kommunernes risici.

 

Overordnet finder de deltagende kommunaldirektører, at de samme overordnede områder indgår i risikouniverset som i 2007/2008.


Den relative vægtning mellem områderne er imidlertid ændret i de senere år. Dette skyldes primært, at kommunernes risikounivers i nogen grad er stabiliseret efter den ekstra usikkerhed, som blev skabt af strukturreformen.

 

Der er gennemgående enighed om, at risikoen forbundet med det fysiske miljø er reduceret.

 

Til gengæld er risikoen forbundet med det økonomiske miljø øget betydeligt. Dette skyldes budgetloven og de mere snævre rammer for kommunerne, som denne har ført med sig.


Mht. det politiske miljø er kommunaldirektørernes opfattelse mere sammensat. Hovedparten af kommunaldirektørerne ser risikoen fra det politiske miljø som mindsket, medens andre ser den som øget.


Risikoreduktionen hidrører primært fra øget krisebevidsthed i kommunernes politiske ledelse, medens øget risiko hidrører fra sektoriseringen af beslutningsprocessen og manglende helhedsorientering blandt politikere, idet de snarere orienterer sig mod udvalgsinteresser end mod hele kommunen.

 

Samarbejdet mellem kommunen og det øvrige samfund ses primært som en mulighed for risikoreduktion, man er imidlertid opmærksom på, at risici knyttet til produktionen flytter med. Dette gælder nok primært ved inddragelsen af den 3. sektor.

 

Værdiændringer ses ikke at have en entydig effekt på risikoen. Man ser eksempelvis på det seneste en ændring over mod "pligtmennesket" og dets værdier.


Risici forbundet med det sociale ses stort set som uændret, men med en anden sammensætning end i 2007/2008. Demografisk risiko vurderes som reduceret, medens konjunkturbestemt risiko vurderes som øget. Konjunkturerne rammer særligt unge.

 

Juridisk risiko vurderes som øget. Dette gælder særligt i forbindelse med offentlige udbud.

 

Operationel risiko opfatter de fleste kommunaldirektører som reduceret, men det nævnes også, at den stigende digitalisering af borgerkontakten indebærer en øget risiko. Det nævnes også, at svagt udbyggede og langsomme ledelsesinformationssystemer sammen med øget økonomisk risiko har øget den operationelle risiko.

 

Risiciene forbundet med det kognitive miljø vurderes som reducerede. Dette skyldes at mange usikkerheder forbundet med strukturreformen er faldet bort.

 

Overordnet vurderes risiciene forbundet med det økonomiske og juridiske miljø som øget, medens risiciene forbundet med det fysiske miljø og kognitive risici vurderes som mindskede. Øvrige risici anses for uændrede.

 

Mht. risikostrategien vurderes det overordnet, at kommunerne råder over de nødvendige midler.

 

De væsentligste partnere vil være private partnere i forbindelse med OPP/OPS, frivillige og pressen. De professionelle risikoaktører i form af forsikringsselskaber og mæglere har reduceret betydning.

 

Bestyrelsesseminar december 2012
Resultatet af interviewrunden med kommunaldirektørerne blev drøftet i PRIMO's bestyrelse på et seminar i december 2012.


Ud fra drøftelserne på seminaret tegnede der sig følgende billede af udviklingen frem mod 2020:

 

  • Det fysiske miljø har en uændret betydning nu og frem mod 2020
  • Det økonomiske miljø har en stigende betydning nu og frem mod 2020. Dette skyldes de årsager, som også er blevet nævnt af kommunaldirektørerne
  • Det politiske miljø har både stigende og mindskende betydning for det samlede risikolandskab, der peges særligt på en tendens til opløsning det lokalpolitiske miljø, som i stigende grad smelter sammen med det landspolitiske miljø. Det blev fremført, at dette miljø nok burde benævnes "governance" således, at politiske processer, hvor demokratiske organer som byråd og folketing træffer politiske beslutninger ikke bør opfattes som en risiko, men derimod et vilkår. Det ledelsesmæssige samspil mellem politisk ledelse og administrativ ledelse kan imidlertid skabe governance-risici.
  • Det juridiske miljø har og vil få en stigende betydning for risikoen i det samlede risikolandskab. Den stigende risiko hidrører særligt fra offentlige udbud og fra sager vedrørende fysisk planlægning, hvor borgere og virksomheder oplever at have lidt tab.
  • Det sociale miljø er både præget af stigende betydning for risikoen, idet udviklingen fra pligt- til krævementalitet vil øge risikoen samtidigt er den demografiske udvikling et mindre problem for de voksende bysamfund, som får forynget sin befolkning, medens dele af provinsen får forøget den demografiske risiko gennem afvandring af den yngre og bedre uddannede del af befolkningen.
  • Det operationelle miljø vurderes at have og vil få en mindre betydning end for fem år siden. Bestyrelsens medlemmer var i lighed med kommunaldirektørerne opmærksomme på de særlige risici, som knytter sig til digitaliseringen af borgerkontakten
  • Det kognitive miljø vurderes at blive udfordret af stigende kompleksitet og stigende krav til den hastighed, hvormed beslutninger tages både i kommunen og omkring kommunen.

 

Ud over bemærkningerne til de ovennævnte miljøer pegede drøftelserne på to forhold, som øgede risikoen i kommunerne og/eller vanskeliggjorde arbejdet med håndtering af kommunernes risici: 1) Øget intensitet og hastighed i mediernes behandling af kommunernes forhold og 2) Øget kompleksitet både i kommunernes omverden og internt i kommunernes organisation.

 

Det blev drøftet, hvorvidt de to forhold fremover burde være selvstændige dele af beskrivelsen af kommunernes risikolandskab eller var forhold der forstærkede risici, som allerede findes i risikolandskabet.

 

På seminaret var der overvejende tilslutning til at betragte både mediernes ændrede håndtering af kommunernes forhold og den øgede kompleksitet som forhold, der påvirker både de enkelte dele af det bestående risikolandskab og samspillet mellem risikolandskabets enkelte elementer.