Printed from www.primodanmark.dk
Redningsberedskabsts Strukturudvalg – hvad nu?
Printervenlig udgave

Siden efteråret 2013 har et udvalg - Redningsberedskabets Strukturudvalg - arbejdet på at fremlægge dels et forslag til en ny struktur for det danske redningsberedskab, dels et forslag om besparelser på et trecifret millionbeløb. 
 

PRIMO Danmark har været repræsenteret i en referencegruppe under Redningsberedskabets Strukturudvalg, hvor formålet har været at bringe synspunkter og erfaringer fra PRIMO's intiativ vedr. "Den robuste kommune" ind i udvalgets arbejde.

 

PRIMO afholder mini-konference om status for dette arbejde onsdag den 8. oktober 2014 kl. 13-16 i byrådssalen, Høje-Taastrup Kommune.

 

Formålet er dels at gøre status over udvalgets arbejde, dels at drøfte perspektiverne set i lyset af, at danske kommuner ikke blot har en vital interesse i at have et professionelt moderne redningsberedskab, men at kommunerne  også er dybt afhængige af, at Danmark har udviklet et beredskab, der tager vare på samfundssikkerheden.

 

Der henvises i øvrigt til Statsrevisorernes beretning af 24. april 2014, hvor der på en række områder er rettet  kritik af statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer, jfr. selvstændig nyhed herom i nyhedsbrevet.


Program vil blive udsendt særskilt til PRIMOs medlemmer.