Printed from www.primodanmark.dk
Borgernes deltagelse i beredskabet – tyske erfaringer
Printervenlig udgave

PRIMO Danmark har som led i projektet Den robuste kommune sat fokus på Berlin og Tyskland, som har særlige erfaringer med borgernes deltagelse i beredskabet. Dette ligger i forlængelse af tidligere gennemførte studieture til henholdsvis Holland og England.

 

Studieturen til Holland i 2012 satte fokus på et beredskab, der på den ene side havde udgangspunkt i risiko- og sårbarhedsanalyser, som forholdt sig til fremtidsscenarier og på den anden side til omlægning af beredskabsstrukturen, således at den nu i Holland er baseret på 25 Safety Regions, hvor politi, brand og ambulance arbejder sammen.

 

Studieturen til England i 2013 havde fokus på briternes forståelse for og anvendelse af begrebet resiliens. Det indebar dels en redegørelse for de utvetydige guidelines fra Cabinet Office til counties (regioner) og kommuner, dels en redegørelse for et beredskabssamarbejde i landets hovedstad i London Resilience Forum. Resiliensmodellen er top-down baseret og bygget op om en klar systematik i arbejdet.

 

Med baggrund i tyske borgeres oplevelser under Den anden Verdenskrig er der i dag udviklet en udbredt hjælpekultur i den tyske befolkning. Hjælpekulturen indgår i de tyske betegnelser Katastrophenschutz eller Bevölkerungsschutz.

 

I de seneste år har den overordnede risiko- og sårbarhedsanalyse for tyske myndigheder udvirket, at der er iværksat forskning og konkrete initiativer med henblik på en ny kundskabsopbygning på beredskabsområdet og etablering af en infrastruktur til videreudvikling af det tyske beredskab.

 

Centralt i den nye orientering er den "befolkningsnære katastrofebeskyttelse", hvori myndighederne har tildelt civilsamfundet en helt central rolle.

 

Funderet i en tillid til den aktive borger, udtrykt i begrebet "Ehrenamt", dvs. det ærefulde i som borger at deltage i frivilligt arbejde. "Ehrenamt" fremstår som et centralt begreb i forståelsen af det tyske beredskabs ressourcer og indretning.

 

Nedenfor omtales en række forskningsprojekter, der skal bidrage til et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab helt ud i lokalområderne - med fokus på, hvorledes frivillige kan indgå i deres lokalområder. 

 

Sammenfatningen er udarbejdet af projektlederen for Den robuste kommune Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark.


Mangfoldighed i beredskabsarbejdet - projekt PROTECT

Med egen forskningsafdeling har Berliner Feuerwehr selv igangsat forskning mhp. borgernes inddragelse i byens/kommunens samlede beredskab. Også Berlins Senatsverwaltung har som overordnet ansvarlig myndighed for Katastrophenschutz ønsket at iværksætte forskningsaktiviteter.

 

Baggrunden for projektet PROTECT var en bekymring over et dalende engagement i deltagelse i arbejdet inden for "Katastropheschutz". Den tyske befolkning bliver ældre, mens den unge generation ikke i samme omfang som tidligere deltager i katastrofearbejdet.

 

Fokus for projektet var borgere af anden etnisk afstamning end tysk, hvoraf kun 2-4 % var involveret i katastrofearbejdet, mens gruppen udgør 24% af byens indbyggere.

 

Bag intentionen i projekt PROTECT var, at integration skulle betragtes som en mere generel bestræbelse i et "livslang læring" - perspektiv. I den forbindelse skulle der også fokuseres på forvaltningens og civilsamfundets interkulturelle kompetencer. Der skulle tilbydes attraktive uddannelsesmuligheder og i det hele taget skulle der være fokus på at levere et europæisk bidrag til et engagement i livslang læring.

 

En lang række organisationer deltog i projekt PROTECT, herunder indvandrerorganisationer. Involvering af indvandrerforældre blev betragtet som særdeles vigtigt for, at effekten af øget interesse hos indvandrerunge kunne opnås. Mens indvandrere generelt er interesseret i familie, naboskab og fællesskaber, så var det tydeligt, at kendskab til katastrofearbejdet og dets betydning var fraværende.

 

I den sammenhæng blev betydningen af det målrettede offentlighedsarbejde og den sociale anerkendelse understreget. Ikke nok med, at der er en række barrierer, der hidrører fra en manglende interkulturel offentlighed, men der er også indbyggede strukturelle blokeringer for et umiddelbart engagement og en deltagelse i "Ehrenamt"-katastrofearbejdet.

 

I udviklingen af Katastrophenschutz er identifikationen og udviklingen af "ambassadører" en nøgleopgave. Italesættelsen af behovet for kundskabsopbygning, af behovets mere generelle samfundsmæssige relevans, af dets tværfaglige indhold, udvikling og efterfølgende integration i offentligheden pågår fortsat.

 

Se iøvrigt: http://bgz-protect.eu/2/

 

Mødepunkter og samlingssteder for et katastrofeberedskab - Kat-Leuchttürme

Hochschule für Wirtschaft und Recht Berlin har bidraget til to forskningsprojekter, der begge har borgerne i centrum. Enheden driver et omfattende forskningsarbejde med fokus på beredskabskulturen på det borgernære niveau. Konkret vil det sige konceptudvikling og testning af den såkaldte Katastrophenschutz-Leuchttürme model som omdrejningspunkt og endvidere vedr. det centrale koordinationspunkt for samtlige hjælpeaspekter.

 

KatLeuchttürme sigter til "tårne" eller kontaktpunkter, der har med katastrofer at gøre
Et centralt spørgsmål for forskningsenheden er at søge svar på spørgsmålet om, hvilke skridt der hensigtsmæssigt kan tages mhp. at integrere borgerne i krise- og katastrofeberedskabet.

 

Vedr. perioden før krisen indtræffer, så er forskning i sårbarhed og resiliens her væsentlig, herunder udbredelse af resultatet af forskningen. I den forbindelse er der fokus på, hvilke hjælpebehov befolkningen har og hvilke hjælpeløsninger, der kan forventes og endvidere, hvorledes det i den forbindelse ser ud med hjælpeberedskabet?

 

Forskningsenheden ønsker også at kortlægge de materielle og immaterielle ressourcer, henholdsvis mangel på samme.

 

Udvalgte resultater af borgerbesvarelser

 

Ældre er i højere grad end de unge klar til dels at hjælpe naboer og dels - når det sker i eget lokalområde - yderligere også at dele knappe goder.


Hjælpeberedskabet hos personer med indvandrerbaggrund er over for personer i nærområdet og naboer og også fra andre områder i Berlin stærkere end hos tyskerne. De vil oftere byde og tage fremmede med ind i egen bolig og dele de knappe goder.
Adspurgte, som lever sammen med børn, er signifikant oftere villige til at tage fremmede hjælpesøgende ind i egen bolig.

 

Se iøvrigt: http://www.kat-leuchtturm.de

 

Integration af frivillige i myndighedernes krisehåndtering og beskyttelse af befolkningen - INKA-projektet.

INKA projektet drejer sig om en professional integration af frivillige i katastrofeberedskabet og krisehåndteringen.

 

Der er tale om et sponsoreret projekt, hvis navn er fremkommet således: "Professionelle INtegration von freiwilligen Helfern in Krisenmanagement und KAtastrophenschutz"-

Professional Integration of Volunteers in Crisis and Disaster Response".

 

Projektet forløber fra 1. oktober 2012 til 30. september 2015. Med et budget på næsten 300.000 Euro, sponsoreret af Federal Ministry of Education and Research.

 

Tyskerne refererer også til civil protection (civilbeskyttelse). Der kan appelleres til en livsstil med mulighed for aktivitet, uddannelse og karrierer. Historisk er begrebet funderet tilbage til før 2. Verdenskrig og udover at appellere til en konkret indsats, så drejer det sig også om at være funderet i risiko- og sårbarhedsanalyser med alt, hvad det indebærer.

 

INKA projektet bringer repræsentanter for civil protection, civilsamfund, videnskab og business sammen, med henblik på at analysere de eksisterende strukturer for en frivillig involvering for at undersøge og udvikle nye koncepter i praksis og at udvikle et integreret koncept for alle involverede parter.

 

INKA skal på strategisk niveau udvikle, stimulere og bevare det frivillige engagement i nødhjælpsorganisationer. INKA skal endvidere implementere udviklingsløsninger og koncepter inden for de eksisterende nødhjælpsorganisationer og business. Endelige skal INKA komme med anbefalinger for handling i forhold til organisationer og virksomheder.

 

Projektpartnerne er: Stuttgart Universitet, Deutsche Rotes Kreutz, Berliner Feuerwehr, Fraunhofer, Universitetet I Greifswald og Bundesnetzwerrk Bürgerschaftliches Engagement.
En række partnere er desuden associerede.

 

INKA projektets mulige resultater

 

  • Udvikling af den samlede kompetence af færdigheder og behovet for frivillige i sammenhæng med storskala krisescenarier.
  • Nye innovative og praksis-orienterede koncepter mhp. integration af frivillige I nødhjælps-organisationer.
  • En manual for myndighedernes civil protection og nødhjælpsorganisationer som støtte for integrationen af frivillige
  • Manual for virksomhederne som støtte til at stimulere frivilliges engagement hos arbejdsgiverne i en sammenhæng med HR management og erhvervslivets frivillige.

 

Se iøvrigt: http://www.inka-sicherheitsforschung.de


Veje til en forbedret krisehåndtering i byen - ENSURE

Projektet drejer sig om et situationsbetinget hjælpekoncept og advarselssystem. ENSURE står for Enablement of Urban Citizen Support for Crisis Response.

 

I projektet indgår Frauenhofer FOKUS, Katastrophenforschungsstelle, Berliner Feurwehr, Forschungsforum Öffentliche Sicherheit, HFC Human-Factors-Consult, Deutsches Rotes Kreutz, Technische Universität Berlin FG Innovationsökonomie, Gesellschaft für Datenschutz und Datensicherheit e.V.

 

Som de væsentligste fokusområder inden for rammerne af projektet kan nævnes:

  • Udarbejdelse af et teknisk og organisatorisk koncept med det formål at understøtte nødhjælp og en aktivering
  • Adfærdsanalyser af mennesker i storskadesituationer og udarbejdelse af et adfærdsmønster ved specifikke scenarier
  • Undersøgelse af medhjælperens modtagelse af befolkningen og indsatsgruppen
  • Databeskyttelsesretten undersøges
  • Beregning af den økonomiske merværdi ved hjælpe- og alarmeringssystemer.

 

Formålet med projekt ENSURE er hurtigt at kunne rekvirere frivillige og fagkyndige i tilfælde af hændelser, hvor dette er et akut behov.

 

For at nå dette mål, bliver to forskellige typer af scenarier udviklet: på den ene side forskellige krise- og katastrofesituationer og hvad de forårsager (naturbaseret, menneskebetinget) og på den anden side dynamiske handlingsscenarier, hvori den udviklede handlingstypologi integreres for på den måde at fremstille forskellige forløb af krise og katastrofer. Herved bliver chancer og muligheder for den civile medhjælper sat i forgrunden.

 

Se iøvrigt: http://ensure-projekt.de


Treffpunkt Hilfsbereitschaft
Treffpunkt Hilfbereitschaft, Landesfreiwilligenagentur Berlin arbejder for - på civilsamfundets vegne - at udvikle et samarbejde med staten om "engagementværksteder".

 

Agenturet foranstalter årligt en frivilligbørs, som i 2014 samlede mere end 100 frivilligorganisationer.

 

Treffpunkt Hilfsbereitschaft formidler desuden kontakt til et stort antal foreninger. På vegne af civilsamfundet opmuntrer enheden til deltagelse gennem information, herunder at redegøre for "Leitfaden für Ihr freiwilliges Engagement" og ved i form af et spørgeskema at bidrage til, at den enkelte frivillige kan finde egen interesseprofil og dermed et match til en frivilligorganisation.

 

Betegnelsen "Ehrenamt" og holdninger bag en organisation som BBE - Bundesnetzwerk Bürgerschaftliches Engagement udtrykker en insisteren på borgerskabet og lægger afstand til det blot og bart at være frivillig. (BBE: Trisektorales Netzwerk zur Förderung von Zivilgesellschaft und Bürgerschaftlichem Engagement).

 

For ledelsen i Agenturet udgør en udvanding af borger-status også en statsliggørelse og er en uholdbar tendens, der på sigt vil kunne blive en trussel mod tyske borgeres villighed til at indgå i et hjælpeberedskab.

 

Alligevel så Agenturet samarbejdet med offentlige myndigheder for helt essentielt for udviklingen af det samlede samfundsberedskab.

 

Henvisninger:

 

http://www.freiwillig.info

http://www.bufdi.eu/j/bundesfreiwilligendienst/berlin/


Nærmere information om de enkelte projekter kan fås ved henvendelse hos projektlederen for Den robuste kommune Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark, njohan@juhl-nielsen.dk, 30952926.